Hvordan foregår en kropsterapeutisk session?

Værdighed ( = VÆR DIG!), intimitet, liv og læring

Disse 4 ord er nøgleord i mine sessioner, online som live, uanset om du kommer alene eller med din partner.

Jeg arbejder helhedsorienteret og derfor er mit fokus på HELE dig – din krop og energi, dine følelser, dit sind og din sjæl. Dine udfordringer, kvaliteter, smerter, drømme og længsler.

 

Sessionen starter med en samtale, hvor du beskriver de udfordringer, du står i, og den forandring du gerne vil skabe i dit liv. Herefter kommer du fuldt påklædt på briksen og sammen undersøger vi, hvordan det, vi berørte i samtalen opleves i kroppen, der, hvor både dit ubevidste og din sandhed ligger.

Gennem denne proces opstår nye indsigter, som gennem kroppen integreres og leder til næste skridt på din vej.

 

Det essentielle “arbejdsredskab” i mine sessioner er:

  • min nærvær
  • min intuition
  • at jeg møder dig fri af dom og agenda
  • at jeg går vejen selv og gør mit indre arbejde. Det, jeg bringer, er integreret i min krop og væren.
  • et ligeværdigt samarbejde med dig
 

Ovenstående leder mig gennem samtalen og arbejdet på briksen. Undervejs bruger jeg teknikker og øvelser fra mine uddannelser, afhængigt af hvad jeg mærker er relevant.

 

Healende og bevidstgørende massage:

Her hjælper jeg dig gennem forskellige former for berøring, massagegreb og essentielle olier, til at finde ud af præcis hvilken form, kombination og sansninger, som afspænder, åbner og balancerer din krop og dit nervesystem bedst.


Har din krop brug for tid, ro, lyd, dufte, blidere eller fastere greb for at åbne, slappe af og afspænde? 


Jo mere du forstår, kan nære og regulere din krop og  dit nervesystem, des mere tryg og nærværende kan du være.


Derfor vil massagen også indeholde en bevidstgørelse af din krops signaler, behov og grænser, så du får større mulighed for at respektere det, den kommunikerer. 


Du vil også modtage inspiration og redskaber til, hvordan du selv kan skabe ro, afspænde krop og nervesystem. Det er kraftfuldt og en måde at eje din indre visdom på dybere planer. 


Det skaber tryghed og tillid – ikke bare kropsligt men også følelsesmæssigt. Først og fremmest til dig selv, men også alle andre du relaterer til. 


Det er  essentielt – ikke kun i det intime rum men også i dine øvrige relationer og i livet generelt.


Healing: 

Alle mine sessioner healer – gennem den integritet af mit arbejde, som jeg bærer i min krop, energi og væren samt dit og mit nærvær. Hvis du ønsker det, kan jeg herudover stille mig som kanal for det som er større end os som kan supplere både den kropsterapeutiske session samt den healende og bevidsthedsgørende massage. 

Udtalelser

Har du lyst til at huske, hvem du ER? Være din egen autoritet?

Så vil elske jeg at møde & støtte dig på DIN rejse.