GAVEN I GALSKABEN 
Kære kvinde.
Så blev det punkt på tjeklisten opfyldt – at blive mor, og endda måske endda skabe din egen familie. Der, hvor vi rigtigt hygger, laver sjove og meningsfuld ting sammen. Det var NU, det hele skulle blive godt ikke? Som i at NU var et af de store punkter opfyldt. Og med det følelsen af at ‘være noget, at være lykkes’.
Meeeeeen …. Det er bare ikke hele historien vel? I hvert fald ikke for mig og mange andre jeg kender. For ud over alle de skønne ting, som følger med barnet og familien. Så er der også alt det andet. Alt det vi ikke nødvendigvis snakker om, og alle de ting, som aldrig kommer ud indefra dig selv, måske endda fortrænger eller kalder noget andet end det, det er. Fordi, det simpelthen er for smertefuldt, for pinligt, for tabubelagt, for skamfuldt at blive konfronteret med. Bl.a.:
UPERFEKTHEDEN. Manglende søvn og selvomsorg, uendelig to-do lister, praktik, præstationsræs og forventningspres privat og på job, et eller flere børn OG en partner, der kræver din opmærksomhed, nærvær og omsorg …. ALT ovenstående og sikkert mere til, gør at mindre flatterende sider og reaktioner, du ikke anede du besad, ser dagens lys. Eller det du måske før med succes kunne undertrykke eller styre, mister du taget på og måske endda kontrollen over. Og lad mig blot afsløre at ikke er kønt! Eller du lukker måske bare ned i ren overlevelse. Men både det udad- og indadreagerende skaber afstand til dig og dine kære, mentalt, følelsesmæssigt eller fysisk.
FØLELSERNE som de færreste af os har lært at være med og håndtere, fordi det ‘larmede, var besværligt og ikke accepteret’ og derfor helst skulle gemmes af vejen : utilstrækkelighed, mindreværd, ensomhed, skyld, angst, magtesløshed, vrede og raseri mm . De kommer nu måske til overfladen i pressede situationer, fordi dit forsvar pga underskuddet krakelerer og du ikke kan opretholde facaden. Måske formår du at kontrollere dine egne følelser, men så er det måske dit barn eller din partner, som lader følelserne få frit løb. Og måske endda særligt dem, vi ikke har tilladt os selv, har svært ved at rumme og måske har lukket helt af for.
FORTIDEN : På mange planer. Fordi al vores adfærd, indtil vi tager bevidst stilling til det, er betinget af vores egen barndom: Af vores rollemodeller eller mangel på samme, hvad det vil sige at være kvinde, mor, mand og far, dynamikken i et forhold mellem mand og kvinde, dynamikken mellem børn og voksne, opdragelse, hvad der er ‘godt’ og hvad der er ‘dårligt’, holdninger, værdier og overbevisninger. Vores tolkning af hvad kærlighed er, ud fra alt det vi oplevede der. Alt det vil på “godt” og “ondt” blive spejlet gennem din partner og dine børn. Og gentaget med mindre I bevidst tager stilling om noget andet. Og selv med en bevidst beslutning om at ” sådan skal jeg/ min familie være eller sådan skal jeg eller min familie i hvert fald ALDRIG til at være, vil virkeligheden i perioder med træthed, manglende nærvær og selvomsorg … Faktisk se lige præcis sådan ud… Eller ?
Det kræver bevidsthed, energi, stædighed og vedholdenhed at finde en vej der føles rigtigt.
Så hvorfor nu bringe alt det op??? Det gik jo lige så godt! I hvert fald ud fra de historier og den adfærd, vi deler med vores omgivelser og på FB.
FORDI det ikke er hele sandheden, og fordi jeg ser SÅ mange mennesker lide og føle sig enormt ensomme, fordi de ikke har lært at være ‘med det der er’, at udtrykke alle deres følelser – eller deres sandhed. Fordi de tror at kærligheden og følelsen af at være elsket, er betinget af en bestemt adfærd, bestemte resultater eller personer – Noget udefrakommende. Fordi vi ikke har lært at tillade, vise og stå i vores sårbarhed og ”uperfekthed”. Og derfor ikke deler den, fordi vi er bange for at blive dømt, måske endda dømt ude. Fordi vi måske ikke engang selv kan holde ud at være med den. Fordi jeg selv kender smerten og ved det kan være anderledes.
Og ikke mindst fordi der er en mening og en gave med galskaben: AL smerte (og skyld, skam, angst, mindreværd mm ) er her for at minde os om, at vi er kommet på afveje. At vi har glemt at være tro mod, hvem vi er og hvad vi har brug for. For at minde os om at slippe modstanden mod det, der er og i stedet acceptere det.
Gaven er at særligt dit barn/dine børn/, men også din partner eller andre besværlige relationer, er her for at kaste lys på din smerte og der, hvor du lukker ned for din sandhed, så du kan blive bevidst om det og komme på rette vej igen. Pisse irriterende nogle gange ja og ikke mindst konfronterende, men også ret smukt.
Gaven er en opfordring til at være modig- til at turde være nær med DIG – med hele pakken! Med alt hvad dit bevidsthedsniveau skaber, lige nu. Og så stille dig følgende spørgsmål: ‘ Hvad siger denne situation/konflikt om mig? Hvad er min andel i denne dynamik? Hvad er det for følelser, der er tricket i mig, som er svære at være med? Hvad er det for nogle tanker og overbevisninger, som skaber disse følelser? Hvad er det JEG skal lære?
Gaven er muligheden for at være nær med DIG ! Hvad er det din ydre verden spejler inde i dig? Det er det eneste sted, du kan skabe forandringen. Ved at hæve din bevidsthed og dermed tage dit ansvar for at bryde den usunde dynamik – inde i dig. Fordi du kan tvinge hesten til truget (hesten =særligt din partner eller børn ikke ?!? ) men du kan ikke tvinge den til at drikke! Tro mig jeg har prøvet – virker ik!!! Så gå vejen for DIG. Vær den forandring du gerne vil se. Og lad andre blive inspireret af dig – til at skabe mere nærhed og fred indeni, så det kan forplante sig ud i relationerne og ud i verden.
Jeg VED du har svaret for dig – er du klar til at mærke og høre det? Lære af det? Handle på det? Og skabe et liv der giver mening for dig?
Kærligst Tanja
